Tolleren

Nova Scotia Duck Tolling Retrieveren - kaldet Tolleren - har sin oprindelse på Nova Scotia halvøen i Canada.
Tolleren har en historie, som går langt tilbage i tiden. Der findes flere historier om, hvordan hunderacen opstod.
Den mest udbredte er, at en Mr. Allen i omkring 1870 krydsede en leverfarvet flatcoated retriever med en labradorlignende hund. Afkom efter denne parring blev senere krydset med Spaniels, ligesom Chesapeake Bay Retriever og Collie formentlig også er blandet i Nova Scotia Duck Tolling Retrieveren.
Tolleren eksisterede som ren hunderace i ca. 75 år, før den blev udbredt til resten af Canada. I disse år gik Tolleren under navnet Little River Duck Dog, efter Little River distriktet i Yarmouth County.
I 1945 blev tolleren anerkendt af den Canadiske Kennel Klub, under sit nuværende navn. Herefter begyndte en udbredelseaf hunderacen til resten af verden. I 1980 blev racen anerkendt af FCI. Registreringer viser, at der fra 1945 til 1985 blev registreret 1700 Tollere i hele Canada.
Omkring 1960 var tolleren ved at uddø. Et par canadiske opdrættere formåede dog at få racen til at overleve, ved at avle på deres egne hunde. Fra disse ca. 10 Tollere stammer alle de Tollere, der er i dag.

Tolleren er en jagthund, som oprindeligt blev fremavlet til at skulle apportere vildt på land og i vand.
De fleste tollere lever nu som familiehunde, men det er vigtigt at man i den daglige omgang med sin Toller, er opmærksom på dens grundlæggende raceegenskaber.
Tolleren er nemlig stadig en aktiv hund, som har brug for at motionere både sin hjerne og sin krop. Når man anskaffer sig en toller, skal man være indstillet på, at man får en hunderace, der har brug for meget opmærksomhed og meningsfuld aktivitet hele livet. Der skal bruges en del energi og tid på samvær med hunden, og afses tålmodighed og tid til både hundetræning og opdragelse.
Foruden den fysiske motion har en toller brug for at blive stimuleret mentalt. Det betyder, at tolleren hele sit liv bør deltage i en form for hundetræning, og at hunden i hverdagen skal indgå som en del af sin familie.
Ved hundetræningen skal hunden først og fremmest lære at samarbejde med sin ejer og omgås andre hunde. Det konkrete indhold i træningen er ikke så afgørende, da tolleren normalt nyder alle former for træning.
Tolleren er en hunderace avlet til apportering, og derfor vil det være naturligt for hundene at hente, bære og bringe ting til deres ejer.
Tolleren elsker også opgaver. Både samarbejdsøvelser, spor, tricks, lydighed, apportering, agility, feltsøgning og problemløsning er et hit (og bør være en del af) enhver Tollers liv.
Hvis man sørger for ens toller er godt aktiveret, får man en hund, som er rolig og et trygt og tillidsfuldt medlem af familien.
Tolleren er normalt venlig og omgængelig, men kan være en smule reserveret overfor fremmede. Hundenes oprindelse som jagthunde, kan gøre omgang med mindre husdyr vanskelig - en forudsætning for succes på dette område, er altid at man starter tilvænningen tidligt.
Tolleren er intelligent, let at træne og meget udholdende. Et karakteristika er også, at hundene er meget legesyge.
Tolleren er en middelstor hund, kraftfuld og kompakt, harmonisk og godt muskuløs, med en middel til svær knoglebygning. Den er adræt, vågen og beslutsom. Mange Tollere har et lidt bedrøvet udtryk, indtil de begynder at arbejde.

En toller er en blød hund, som kræver en venlig tone. Hård tone og skæld ud, kommer man ikke langt med hos en toller, og den vil i stedet miste lysten og interessen i at samarbejde.
​Vil man have en social toller, der kan omgås alle steder, er det vigtigt, som med de fleste andre racer, at starte socialisering i så ung en alder som muligt. Dvs. at lade hvalpen få en masse positive oplevelser både med mennesker, steder, situationer og andre hunde og dyr.
​
En toller er en reserveret race. Altså er det ikke en hund der springer nye mennesker i armene, men holder sit tæt til sine ejere den kender. Alle hunde er dog forskellige, og der er selvfølgelig undtagelser, hvor de mener at alle er deres bedste ven.
​
En toller er en fantastisk familiehund, som følger dens familie tæt og aktivt. Dog skal man have i baghovedet at man har med en intelligent hund at gøre, så giver man den lillefingeren, så tager de hele armen, hvis ikke man sætter grænser og regler.
Det er en vagtsom hund, men man skal nok ikke have den store forventning til at de jager en tyv ud af huset. Til gengæld er der masser lyd på, til at gøre opmærksom på at her passes der på.

I arbejdsregi har nogle hunde det med at bruge deres medfødte skrig, og de skriger af ren iver. Dette er dog muligt at træne til begrænset. Nogle hunde høre man aldrig gøre brug af dette skrig.

Tolleren har en blød halvlang pels, som skal børstes jævnligt, da den ellers kan filtre. Især de bløde fine hår bag ved ørene.
Pelsen er i sig selv er nem at holde, men man kommer ikke uden om, at den skal børstes igennem i hvert fald en gang om ugen. Og så skal man forvente fælning et pr gange om året.
En toller må ikke klippes/trimmes kort, da dens beskyttende underuld ellers vil miste sin virkning.

Kan man tilfredsstille en tollers behov, så har man til gengæld en fantastisk dejlig hund, som man vil have mange gode stunder sammen med. Det er en sjov, kærlig og iderig hund, som man ikke kan andet end at få et smil på læben af.

Og pas på. De stjæler ikke kun din sofaplads, men også dit hjerte.

En gang toller, altid toller :)